Det er for lett å være konkursrytter, også i Danmark

0
34

Skattevesenet har tabt omkring en milliard kroner på karantæneramte direktører, vurderer konkursadvokat.

AF MATHIAS SOMMER OG LARS MUNCK RASMUSSEN 16. SEP. 2017 KL. 07.27

 

Bogføringen er forsvundet. Den er ædt af hunden, stjålet eller har været udsat for vandskade.

Sådan lyder nogle af de forklaringer, som konkursramte direktører giver i retten, når de skal fortælle, hvad der er op og ned i det selskab, der er gået ned med en stor gæld til det private og offentlige.

Når regnskaberne er væk, kan værdierne i det fallerede selskab nemlig forsvinde, mens kreditorerne sidder tilbage med bunker af ubetalte regninger.

Og det sker alt for ofte, lyder det fra Helle Thor, der er chef for Skifteretten i Viborg:

– Vi er nået dertil, at det har taget en smule overhånd. Hvis det var mig, der var politiker, ville jeg synes, det var bekymrende, siger hun.

Eksplosion i konkurskarantæner

Hun bakkes op af tal fra Erhvervsstyrelsen, der er baseret på et en aktindsigt til Avisen Danmark.

Tallene viser, at antallet af karantæner til direktører i fallerede selskaber er steget kraftigt de senere år.

I 2014 blev der udstedt 24 konkurskarantæner. I år er 656 personer foreløbigt blevet idømt en konkurskarantæne.

Siden reglerne trådte i kraft i 2014, har 1.561 personer fået konkurskarantæne.

Typisk sker det ved, at en kurator har fundet ulovlige forhold i et konkursbo, efter selskabet er gået konkurs med en gæld på mindst 80.000 kroner.

En konkurskarantæne løber normalt i tre år. I den periode har den karantæneramte forbud mod at sidde i ledelsen for et selskab.

 

Dobbelt så mange karantæner som forventet

Da politikerne vedtog reglerne var forventningen, at omkring 200 personer årligt ville havne i registret.

 

Men tallene fra Erhvervsstyrelsen viser, at antallet af konkurskarantæner siden loven trådte i kraft i 2014 har været omtrent dobbelt så højt.

– Det er et meget stort tal og væsentligt højere, end man havde forestillet sig fra start af. På den anden side er det ikke så overraskende. Jeg har arbejdet med tvangsopløsninger og konkurser i mange år. Og vi har i mange år set overtrædelser af årsregnskabsloven, bogføringsloven og små og store overtrædelser af skattelovgivningen, siger solvensadvokat Bo Vadt Christensen.

Han oplever ofte at blive udpeget til at være kurator i et konkursbo med rod i regnskaberne.

Det er Bo Vadt Christensens vurdering, at Skat er gået glip af omkring en milliard kroner i de sager, hvor der er givet konkurskarantæne.

To grupper

Ofte har direktørerne med fuldt overlæg undladt at betale moms og skat, fortæller Helle Thor.

– Sagsantallet afslører et problem, som vi godt vidste, var der i forvejen. Men vi kendte ikke til omfanget.

– Nu viser de her tal, hvor mange der rent faktisk driver forretning på en måde, hvor mange der ikke betaler hverken moms eller skat og ikke har intentioner om at betale hverken moms eller skat, siger Helle Thor.

Bo Vadt Christensen deler karantænerne op i to grupper. De kriminelle og de sjuskede.

– Man skal sondre mellem en lille gruppe, der er decideret kriminelle. Det er dem, der laver momskarruseller, snyder med sort arbejde og laver deciderede grove overtrædelser. Og så er der en meget stor gruppe med almindelige erhvervsdrivende, der ikke helt tager deres ansvar alvorligt.

– Når man indsættes som direktør, følger der et ansvar og forpligtelser med. Man skal overholde bogføringsloven, indberette korrekt moms og realskat til tiden, siger Bo Vadt Christensen.

Rammer ved siden af

Men de hårdkogte kriminelle fortsætter ufortrødent. Det kan de gøre ved at indsætte stråmandsdirektør i selskaberne.

Derfor rammer loven ved siden af, lyder det fra Helle Thor:

– Det er måske lidt lige som færdselsregler. De virker på dem, der er pæne. Dem, der træder forkert får en konkurskarantæne og ikke prøver at starte noget nyt igen. Og så har vi alle de andre, der er ligeglade, som alligevel bare fortsætter, siger Helle Thor.

– Dem kriminelle får vi ikke fat i, det tror jeg godt, vi kan konkludere. Ikke med det her regelsæt. Der skal noget andet til, siger hun.

Giver penge i kassen

Den udlægning er forsvarsadvokat Martin Andersen ikke enig i.

Han mener, at der simpelthen skal for lidt til for at give en direktør konkurskarantæne.

– En årsagerne, til at der er så mange sager, er, at barren for grov uagtsom forretningsførelse er relativt lav. Det betyder, hvis der er en, der skylder moms til det offentlige, så er det nærmest i sig selv grov uagtsom forretningsførelse, og så kan de idømmes karantæne, siger Martin Andersen.

Samtidig betyder lovens sammensætning, at en kurator typisk vil køre en sag om konkurskarantæne, fordi det dermed er det offentlige og ikke kreditorerne, der får regningen, lyder vurderingen fra Martin Andersen:

– En kurator er sat i verden for at varetage kreditorernes interesser. Med reglerne om konkurskarantæne skal de nu også vurdere på vegne af det offentlige, om der har været en grov uagtsom forretningsførelse. Den pligt kolliderer med en kurators interesse og primære pligt til at varetage kreditorernes interesse, siger Martin Andersen.

– Jeg tror, der er en tilskyndelse for kuratorerne til at få sendt en anmodning om konkurskarantæne afsted til skrifteretten ret hurtigt. Derfra bliver en kurator aflønnet af det offentlige og dermed ikke af kreditorerne, som han repræsenterer som kurator.

 

Skat: Vi skal blive bedre til at stoppe konkursryttere

Skat kender godt til konkursrytterne. Løsningen skal findes med ressourcer og nye samarbejder, mener Jim Sørensen, der er direktør i Skat Indsats

 

Advokat: Næsten frit spil for konkursryttere

Publiceret i Horsens Folkeblad 16. september 2017 kl. 07:39
Siden 1. januar 2014 har konkurskarantæner været et middel mod konkursryttere, der spekulerer i konkurser. Men reglerne er utilstrækkelige, mener kurator og advokat Ole Møller Jespersen, partner i LRP Advokater i Horsens. Det koster statskassen og Skat dyrt, og dermed betaler vi alle regningen.

Horsens: Da de nye regler om konkurskarantæner trådte i kraft 1. januar 2014, var politikernes klare intention at slå hårdt ned på konkursryttere, der systematisk tømmer selskaber for værdier og lænser statskassen for millioner af kroner i ubetalt skat, moms og afgifter.

En konkurskarantæne indebærer typisk tre års karantæne mod at lede en virksomhed, hvis man har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse. Spørgsmålet er, om loven virker efter hensigten?

Avisen Danmark sætter i dag og i de kommende dage fokus på det, man kan kalde den store konkurs-buffet. Her dokumenteres det, hvordan konkursryttere via stråmænd og manglende bogføring snyder og bedrager igen og igen. De findes over alt – også i Horsens, hvor der i perioden fra 1. januar 2014 til 17. august i år er afsagt 19 kendelser om konkurskarantæne ved Skifteretten i Horsens.

Konkursryttere snyder Skat for millioner

I virkeligheden er den mest effektive måde at lægge røgslør ud at smide bilagene væk og sørge for, at der ingen værdier er i selskabet. Så er der kun en måde at rydde op på, og det er, hvis statskassen afholder omkostningerne. Ellers sker der ingenting.
Kurator Ole Møller Jespersen, partner i LRP Advokater i Horsens

Bogføringen forsvinder

Ved behandling af konkurser er bogføringsmaterialet er afgørende. Hvis det mangler – eller er mangelfuldt – er det umuligt for kurator at gennemskue, hvor virksomhedens værdier er blevet af. Taberne er kreditorerne – ikke mindst det offentlige.

Men bogføringsmateriale har det med at forsvinde, viser artiklen i avisen Danmark, og det billede genkender genkender kurator Ole Møller Jespersen, partner i LRP advokaterne i Horsens, alt for godt.

– Det er ikke usædvanligt, ofte i mindre virksomheder, at der mangler regnskabs- og bogføringsmateriale for den seneste tid. Somme tider et til halvandet år tilbage. Og der er masser af gode forklaringer på, at det er væk. Nogle har fået det stjålet, mens de var inde at handle i Bilka. Andre gange er huset brændt. Der er ingen grænser for de historier, man hører, fortæller Ole Møller Jespersen, der har mange års erfaring som kurator.

– I virkeligheden er den mest effektive måde at lægge røgslør ud at smide bilagene væk og sørge for, at der ingen værdier er i selskabet. Så er der kun en måde at rydde op på, og det er, hvis statskassen afholder omkostningerne. Ellers sker der ingenting.

Gør register offentligt

Reglerne om konkurskarantæner kommer ind i billedet, hvis man systematisk blæser på bogføringslovgivningen og pligten til at afregne skat og moms.

Problemet er bare, at reglerne er utilstrækkelige, og det er de af flere grunde. Ikke mindst, fordi konkurskarantæne-registreret ikke er offentligt, påpeger Ole Møller Jespersen.

– Efter min opfattelse er manglende offentliggørelse den mest udtalte grund til, at en dom for konkurskarantæne ikke er tilstrækkeligt afskrækkende for dem, der spekulerer i det. Der burde være en offentliggørelse af de sager og et offentligt tilgængeligt register. Det vil have en effekt. Det er ikke usædvanligt i sager med misbrug og unddragelse af skat og moms, at det er de samme personer, der går igen. Det ville man bedre kunne komme til livs, hvis man offentliggorde navnene, vurderer Ole Møller Jespersen og peger på, at det også ville gøre det sværere at være stråmand.

– Jeg har set eksempler på personer, der ernærer sig ved stråmandsvirksomhed og påtager sig at være ledelse i den sidste tid med konkurs som eneste formål. Hvis navnene blev offentliggjort, villa man kende ham i systemet som én, der mod betaling har påtaget sig en direktionsforpligtelse, som han ikke har levet op til. Det ville have den effekt, at omverden blev advaret, siger Ole Møller Jespersen.

Os alle der taber

Han peger på, at det især er de offentlige kasser, der betaler regningen for regler, der ikke virker.

– De offentlige myndigheder er klart mest udsatte for at blive snydt. De er tvangskreditorer i den forstand, at enhver virksomhed, der har en aktivitet, næsten per definition skal betale moms,  a-skat til medarbejdere osv. Det offentlige kan ikke selv bestemme, hvem det vil give kredit, så det er med i stort set alle skader. Naturligvis skal man ikke begå bedrageri over for private, men beskyttelsesbehovet er størst for dem, der ikke kan undslå sig, og det er skat og moms og dermed vores alle sammens penge, påpeger Ole Møller Jespersen.

En aktindsigt i 14 konkurskarantænesager fra 2017 ved skifteretten i Viborg viser gæld til det offentlige for 12,5 mio. kr. Læs mere i “Velkommen til den store konkurs-buffet” i avisen Danmark:

Det store tag-selv-bord: Konkursryttere snyder Skat for millioner

Publiceret 16. september 2017 kl. 09:00

Bryan Göddert (i midten) har været involveret i flere end 600 konkurser. Blandt andet i Sødt Slik, hvor det er ham, der har indsat og betalt Nicolaj Tranekær for at være afviklingsdirektør, som Bryan Göddert kalder det.

Konkursboer har udviklet sig til en all-you-can-eat buffet, hvor det er tæt på risikofrit at snyde på vægten.

 

Start en virksomhed. Kør på uden at afregne skat og moms. Og lad det hele brænde ned, når Skat langt om længe begynder at interessere sig for, hvor pengene bliver af.

Kan man bare det?

Ja da. Hvis man ikke lider af moralske kvaler, så er det lige til, lyder det fra flere kuratorer og skatteeksperter, avisen Danmark har talt med.

– Jeg har set mange eksempler, hvor selskaber har brugt Skat som kassekredit. Og der går alt for lang tid, før Skat opdager det. Grunden er velkendt. Skat har længe haft problemer med at kræve ind, og jeg har set eksempler, hvor virksomheder har kørt på i årevis, før Skat har opdaget det, siger insolvensadvokat Karsten Cronwald, der er fast kurator ved Skifteretten i Viborg, til Danmark.

Advokat: Næsten frit spil for konkursryttere

DET STORE TAG-SELV-BORD
Kan det virkelig passe, at smarte bagmænd, tilfældige stråmænd og insolvente virksomhedsejere hvert år slipper af sted med at snyde fælleskassen for millioner af kroner uden, at myndighederne gør noget ved det? Jo, det passer, og i dag og i de følgende uger vil avisen Danmark fortælle dig, hvordan det foregår.Mød de centrale personer: – Bagmanden, der har fundet et hul i systemet. – Stråmanden, der pludselig bliver direktør. – Firmaejeren, der slipper for en belastende konkurssag. – Og få myndighedernes forklaring på, hvorfor de ikke kan stoppe snyderiet.

Følg med i artikelserien Det Store Tag-selv-bord i avisen Danmark. Vi begynder på lørdag.

Stikprøve: 12,5 mio forsvundet

Avisen Danmark har fået aktindsigt i 14 konkurskarantænesager fra Skifteretten i Viborg fra 2017.

Konkurskarantæner indledes kun i de sager, hvor kurator har en stærk mistanke om, at der er sket noget uldent i forbindelse med virksomhedens konkurs. Konsekvensen kan være, at man ikke må sidde som direktør i tre år.

Alene i de 14 sager er der samlet opbygget gæld til det offentlige på 12,5 millioner kroner. Med flere end 1.500 konkurskarantænesager landet over siden 2014, kan Skat være gået glip af over en milliard kroner. Alene i de konkurser, hvor der ender med at blive kørt en karantænesag.

Det reelle beløb kender ingen, men det er formentlig langt større, vurderer Karsten Cronwald over for Avisen Danmark:

– Det her er jo kun, hvad virksomhederne selv har opgivet, at de skylder Skat.

I mange af konkursboerne er bogføringen forsvundet. Ædt af hunden, stjålet, ødelagt af vandskade. Uden bogføring er det tæt på umuligt for en kurator at finde hoved og hale i, hvad der er foregået, og om der har været aktiver, som burde kradses ind til kreditorerne.

Truslen om at blive brændemærket af en konkurskarantæne skulle ellers forestille at afskrække virksomhedsejere fra at spekulere i konkurs. Men det virker ikke efter hensigten, mener Pernille Bigaard, der er formand for Danske Insolvensadvokater.

– De, der er ligeglade og vil snyde og spekulere, dem rammer man ikke med truslen om konkurskarantæne. De indsætter bare en stråmand som direktør, siger hun til avisen Danmark.

Konkurskongen over dem alle

Netop formlen med stråmænd er der én mand, der har perfektioneret. Han hedder Bryan Göddert, og han har været med til at lægge flere end 600 virksomheder i graven gennem sit firma Dansk Rekonstruktion, hvor han rådgiver nødlidende virksomhedsejere i, hvordan de kommer ud af kniben.

– Giv mig 25.000 kroner, så overtager jeg både hovedpinen og din ruin af et firma, lyder tilbuddet.

Bryan Göddert selv siger, at han er en samfundshjælper. Almindelige insolvensadvokater har nemlig ikke blik for mennesket i en konkurs, de søvnløse nætter, stressen og angsten. Det har Bryan Göddert. Hos ham bliver ingen efterladt som et ringvrag efter en konkurs.

Der bliver heller ikke efterladt nogen penge til kreditorerne. Og der mangler så godt som altid bogføring i de sager, Dansk Rekonstruktion er inde over.

Det mener i hvert fald Kammeradvokaten og Sø- og Handelsretten, der har haft flere af Bryan Gödderts sager til konkurskarantænebehandling og i årevis har forsøgt at få ham ned med nakken.

Indtil videre uden held, og Bryan Göddert selv frygter da heller ikke truslen om konkurskarantæne. Han har ellers flere hængende over hovedet, som ventes afgjort senere i år.

– Det får ingen betydning for mig. Jeg kører videre, og jeg sover godt om natten, for jeg hjælper folk, siger han til avisen Danmark.